LoginAgil vs. traditionel projektledelse: en guide til at vælge
Denne artikel udforsker de vigtigste egenskaber ved agile og traditionelle projektledelsesmetoder, -rammer eller -tilgange og giver et overblik over og vejledning i de faktorer, man skal overveje, når man vælger den metode, der passer bedst til ens behov.
Agil og traditionel projektledelse er blevet et meget diskuteret emne i de senere år. Ofte er der fokus på, hvordan man fuldt ud går over til den agile metode, men er det altid det bedste valg?
Nogle projekter kræver faktisk stadig den traditionelle tilgangs stringens og præcision. For eksempel kan opdatering af et økonomisystem kræve specifik dokumentation for at overholde gældende regler.
Så hvordan beslutter man, hvilken tilgang man skal vælge? Er det muligt at bruge begge metoder? Og hvad gør man, hvis man vil skifte fra en traditionel metode til Agile halvvejs gennem et projekt?
I denne artikel guider vi dig til at vælge den bedst egnede metode under hensyntagen til nøglefaktorer som risikoniveau, usikkerhed og leveringshastighed. Husk, at den ideelle tilgang altid skal være skræddersyet til din organisations specifikke behov.
HVAD ER TRADITIONEL PROJEKTLEDELSE?
Projektledelse er en disciplin, der omfatter et sæt etablerede praksisser, værktøjer og teknikker til styring af et projekt. Et projekt er en midlertidig indsats for at skabe noget unikt, f.eks. et produkt, en service eller et resultat.
I mange projekter, som f.eks. infrastrukturbyggeri, er det muligt at definere alle krav til det endelige produkt på forhånd og planlægge projektet i detaljer. Det antages også, at der vil være få ændringer undervejs, hvilket gør projektudviklingen forudsigelig. Hele projektets livscyklus er inddelt i flere faser, og arbejdet afsluttes fase for fase.
I disse tilfælde kan en typisk faserækkefølge se således ud:
- Projektinitiering
- Planlægning
- Udførelse
- Overvågning
- Projektafslutning
Traditionel projektledelse bruger en vandfaldsmodel, hvor hver fase skal være afsluttet, før man kan gå videre til den næste. Værktøjer som Work Breakdown Structure (WBS) og Gantt-diagrammer er almindeligt anvendt.
En traditionel projektledelsesmetode præsenteres ofte som en komplet værktøjskasse, der omfatter:
- Principper
- Processer
- Procedurer
- Retningslinjer
- Skabeloner
- Tjeklister
- Værktøjer
- Definitioner af roller og ansvar
Disse procedurer kan samles i en projektstyringsmanual, som giver en trinvis vejledning til styring af projekter.
Traditionelle projekt ledelseskurser, der er tilgængelige på iLEARN®, omfatter:
HVAD ER AGIL PROJEKTLEDELSE?
Det Agile Manifest (2001) definerer kerneværdierne i denne tilgang:
- Individer og interaktioner er vigtigere end processer og værktøjer.
- Fungerende software er vigtigere end omfattende dokumentation.
- Kundesamarbejde er vigtigere end kontraktforhandlinger.
- Det er vigtigere atreagere på forandringer end at følge en plan.
Selv om det Agile Manifest stammer fra softwareudvikling, gælder det også for projektledelse. Agile metoder genfortolker elementer af traditionel projektledelse ved at forenkle processer og procedurer.
Der findes mange agile metoder, hver med sine egne karakteristika og funktioner. Blandt de mest udbredte er Scrum, Kanban, Extreme Programming (XP), Lean Software Development og Crystal.
HVILKET AGILT KURSUS SKAL JEG VÆLGE?
AgileLearn®-kurser giver et godt overblik over agile ledelsesmetoder, og hvordan man bruger dem i projektledelse og andre sammenhænge. Der er også kurser dedikeret til hver enkelt agil projektledelsesmetode:
FORSKELLE MELLEM AGIL OG TRADITIONEL PROJEKTLEDELSE
- Detaljer og dokumentation: Agile metoder er mindre detaljerede og fokuserer mere på menneskelige interaktioner end på stive processer. Der er færre specifikke modeller og procedurer sammenlignet med den traditionelle tilgang.
- Planlægning og tilpasningsevne: Agile metoder prioriterer hurtig levering af et fungerende produkt og tilpasser sig løbende ændringer i modsætning til den detaljerede planlægning på forhånd i traditionelle metoder.
- Kontinuerlig gennemgang: Agile teams gennemgår og forbedrer løbende både produktet og processen gennem "lessons learned" (retrospektiver) ved afslutningen af hver iteration.
- Myter, der skal aflives: I modsætning til hvad mange tror, omfatter Agile planlægning, selv om den er iterativ, og kræver tilstedeværelse af en projektleder, men i en anden rolle med fokus på lederskab og støtte til teamet.
- Krav og dokumentation: Detaljerede krav defineres ikke i starten af et agilt projekt; de udvikles i løbet af iterationerne i tæt samarbejde med kunden.
HVORNÅR SKAL MAN VÆLGE AGIL VS. TRADITIONEL PROJEKTLEDELSE?
- Klarhed overkrav: En agil tilgang fungerer bedre, når kravene er uklare eller kan ændres, mens den traditionelle tilgang er mere velegnet, når kravene kan defineres klart i starten af projektet.
- Teknologi: Agile giver mulighed for at eksperimentere mere med nye teknologier. Når teknologien ikke er ny, kan en traditionel tilgang være mere passende.
- Risiko: Generelt, når der er høj risiko, kan en traditionel projektstyringstilgang være mere velegnet, fordi den nøje planlægger alle aspekter. Men hvis risikoen er relateret til usikre krav eller markedsforhold, kan Agiles fleksibilitet og tilpasningsevne være værdifuld.
- Det endelige produkts eller den endelige tjenestes kritikalitet: Fordi der er mindre dokumentation, er en agil tilgang måske ikke egnet til kritiske produkter som f.eks. lægemiddeludvikling eller komponenter til rumfærger. I disse tilfælde er en mere traditionel tilgang at foretrække.
HYBRIDE PROJEKTSTYRINGSMETODER OG DERES FORDELE
Tjeklister kan hjælpe med at evaluere et projekts faktorer for at vælge den bedste tilgang, men det er også vigtigt at overveje sponsorernes fortrolighed med den valgte metode. Sponsorer, der er vant til den traditionelle tilgang, kan modsætte sig forandring, hvilket kræver omhyggelig kommunikation om fordelene ved Agile.
I nogle tilfælde kan projektlederen vælge en hybrid tilgang, der kombinerer traditionelle og agile elementer for at imødekomme alle interessenters behov. Hybride tilgange, der kombinerer aspekter af begge metoder, bliver mere og mere almindelige i organisationer.
- Fordele ved begge tilgange: Hver tilgang har sine fordele, så det er vigtigt at forstå dem for at kunne vælge den rigtige til det enkelte projekt.
- Agil vs. traditionel: Agile er velegnet til mindre teams og projekter med uklare eller højrisikable krav, mens traditionel er at foretrække til komplekse projekter, større teams og stabile miljøer.
- Agilesskalerbarhed: Agile metoder udvikles til at kunne rumme store organisationer og komplekse projekter.
- Hastighed og fleksibilitet: Agile er ikke altid den hurtigste tilgang, da fleksibilitet kan føre til, at man må starte forfra, hvis den første version ikke opfylder kravene.
- Projekter med eksterne leverandører: Den traditionelle tilgang er ofte mere velegnet, når dele af projektet er outsourcet til eksterne leverandører, da den kræver en klar definition af arbejdet og de kontraktlige betingelser.
Hvis du vil vide mere, kan du læse vores vejledning om , hvordan du vælger projektledelsesramme og -kursus.